Steppevaran.
Steppevaranen er et dejligt dyr, stor og stærk, men mild og venlig overfor dem den kender, hvis den er behandlet rigtigt fra lille af.
Vi har 2 , en "genbrugs" ældre herre og en ung som har boet her fra strørrelse 15 cm, nu 50 cm 1½ år efter! Jo, de vokser hurtigt og kræver meget plads. I sommer halvåret har vi dem i ude anlæg om dagen når vejret tillader det, solen er vigtig for deres optagelse af kalk og vitaminer.Anlægget er lavet som hos skildpadderne : En trækasse ca, 30 cm høj, 1,5x1,5 meter og stillet på beton, hvor jeg har "plantet" ukrudt, låg af træramme og volierenet. De elsker deres sommerhus.
Foder; Kylling, snegle, kødstykker af forsk. slags, melorme,kaks, mus, rotteunger,og vitaminer.
Terrarie; Vi har lavet boligerne under de store glasterrarier med multiblokke som vægge og opdelingsrum til et varmt og et koldt rum, i det varme har de en varmepude med en hule af en delt store plantekrukke, vandskål(tungt ildfast fad) sten, og lampe, i det kolde rum er der flade sten ,gravemateriale af jord,easystrø og visne blade.
Vi har gjort begge varaner tamme og det er hyggelige ærlige dyr, de spiller med tungen når de er trygge, hvæser som advarsel og trives fint med mennesker, de kravler gerne op på skødet af os, når vi sidder på gulvet og giver mad. De futter gerne en tur rundt, men bliver i nærheden af os, de er nysgerrige, men ikke særlig modige:O)
Botte har været her siden han var ca. 15 cm, og det første år kløede jeg ham gennem dækkeservietten, eller når han kunne gemme sig i bundlaget, de er bange som små, men vænner sig langsomt til mennesker, i starten havde jeg altid en bomulds vante på for at dæmpe lugten af "rovdyr", nu ca. 30 cm. længere er han fuldstændig ligeglad. Hvis ikke vores varaner var tamme ville de gå glip af turen ud i solen, hvor vi aktivere dem med snegle, regnorme og div. "naturting" med dufte og "opgaver", et rovdyr med rovdyrs instinkter der skal aktiveres for et godt liv. De får lov at "låne" skildpadde anlæggene til en ekstra gåtur, når deres eget anlæg bliver for kedeligt.
Aldrig er jeg endnu blevet bidt, eller bidt efter, trods Elvis var et hvæsende arrigt dyr, da han ankom for 4 år siden,langsomt fandt vi ud af det sammen med respekt for hinanden, bla. startede han med at lægge sig i hulen (halvdelen af en blomsterkrukke) med næsen inderst og tillod en kløtur på ryggen, senere begyndte han selv at kravle op på mine ben, kun hoved og ben må ikke røres på den gamle særling, noget Botte er fuldstændig ligeglad med.
Vi kan anbefale disse store venlige varaner, med almindelig fornuft og respekt for dyret kan man komme langt.