Grøn vandagame

Jeg faldt for en lille prinsesse med afbidt ben og deform fod, en stakkel der ikke har været passet ordentligt, hun har selvfølgelig problemer med at hænge på grene, så vi har sat træbakker ind i terrariet, så hun kan leve og gøre som alle andre vand agamer. 

Den afbidte fod var blodig og hævet da vi kom hjem med hende, Dubical og rent vand i badefad har hjulpet meget, samt en tur ud i solen.

Prinsessen bor i et stort terrarie på 120x60x60 sammen med oksefrøen Fiona, de har hver deres ende med højder og hule til agamen og gravejord og bundhuler til frøen, det fungere fint, jeg var nervøs for den meget hoppende frø ville slaske rundt på ruderne og forstyrre Prinsessen, men ingen problemer overhovedet. 

Her i den første uge har Prinsessen hvilet meget, spist godt og været nysgerrig i de vågne timer, så vi tror på hun klarer skærene.