Briza op&ned ture.
I den seneste måned har Briza vist indadvendt adfærd ved flere lejligheder, det sker på hendes dårlige dage, hvor hun har svært ved at overskue tingene, selv de rutine mæssige ting kan være uoverskuelige. Det nye er at hun kæmper for at undgå det, hun søger mig meget og venter støtte/hjælp.
En dårlig dag kan være sådan; Briza skal have grime på, og starter med at komme frem med mulen, i sidste sekund bakker hun væk med det hvide i øjnene, om igen til hun frivilligt stikker mulen i grimen. Det næste er ud af boksen, hun tøver, stopper , venter og kaster sig ud. I folden står hun og kigger lidt rundt på omgivelserne, skraber med forbenet til Tango skubber hende videre, stiller sig i hjørnet tættest på huset og kigger ind mod vinduerne/døren, hèr kan hun stå til vi henter hende ind, nu står hun i det mindste bare og venter, før skrabede hun uafbrudt med forbenet, sænket hovede og halvt lukkede øjne. Nogen gange hjælper en omgang wrap til det er spist.De dage er Briza kun ude i få timer,loven kræver jo hun kommer ud, så det må overholdes. Når vi "endelig" dukker op og hun skal ind kommer hun glad travende, med højt løftet hoved glad ind i stalden til hun står ud for bokslågen, igen lidt skraberi, kun lidt, Briza elsker menneske selskab og vælger rimeligt hurtigt at følge efter ind i boksen.
De dage skal hun under alle omstændigheder strigles, uden hjælper vil hun stå og skrabe uafbrudt, men med håndfodring af små wrap totter følger hun glad med i det hele, de dage nytter det ikke at træne bid/sadel, hun er for ukoncentreret, hele forløbet skal gå lidt rapt ellers begynder hun at falde i sved af stress og kamp mod "spøgelserne".
I boksen genoptager hun i perioder af døgnet "spiltov" modellen, hvor hun ikke vender rundt, hun sænker hovedet og skraber i korte perioder, ikke som i starten hvor det nærmest var uafbrudt. Når grime tages af slår hun voldsomt med hovedet.
Det nye er at hun søger mig meget mere end ellers, hun snuser og nusser mine tårer væk, det gør så forbandet ondt at se hendes kamp. Hun bliver ikke mere i situationen, men har våben til at undgå den onde cirkel, det er bare hårdt for hende, hun bliver træt og trist efter sådan en dag.
De dage går Briza med sænket hoved, dødt blik og ørerne halvt tilbage. Her er hun med mig i haven.
En god dag , dem er der flest af, ca. 8 ud af 10.
Briza buldrer og larmer, sparker i væggen til naboen og har styr på alt omkring sig med vågne øjne, overskud til lige at nappe efter Tango, lægge ører af Bonzo og være klar ved krybben, mens hendes ører lige lytter udenfor stalden. Grimen bliver nærmest hevet ud af hånden , svup, så er den på, hun står klar med ørerne fremme, og starter en tur rundt i folden med enden i vejret, ruller sig, kigger rundt, gnubber manke med Tango og tager en ekstra løbetur med galopvolter, skift og en flot fri trav. Hun driller tango, pjasker i vandtruget og prøver at flytte bunkerne med wrap til èn bunke (madøre). Alt kører fint på de gode dage, hun er lærevilligt, nysgerrig og glad, hun er spontan og sjov, bla.øvede vi en dag over bomme, da jeg fik væltet bommen ned(ca. 15cm høj) Brizastoppede og ventede på den anden side til jeg havde lagt bommen op igen, derefter jokkede hun over med slæbefødder så den væltede igen:O)
Striglingen går med grin og alle Briza`s små finurligheder, veloplagt og klar til nye ting, hun er ikke altid lige hurtig i vendingen men udfører alt med en ildhu og forventer ros også når det er forkert:O)
En glad Briza.
Vi maser stadig frem mod tilridningen og hun gør fremskridt, hendes godmodighed overfor mig er bemærkelses værdig, aldrig tænder hun af og bliver "gimpet", højst lidt undren der forsvinder ved en guf.
Briza og jeg siger tak for denne gang, vi skriver når der igen er nyt.