Buller og co.
Buller er for 20 år siden købt på hestemarked, han skulle være min datters pony, men er der noget han hader er det børn, så datteren fik en anden sød lille pony og jeg tog mig af Buller. Senere kørte min datter lidt sulky med ham. Vi har haft vores egen hyggelige krig i de 20 år. Buller kan "give ben", er en god onkel med mange ungheste igennem tiden, som er blevet opdraget roligt og fornuftigt. Buller bider sig fast i grimen hver gang jeg skal give ham den på, han har stukket af med mig i longen og vi har , da han var ung lavet en Zorro scene ud for en campingplads, jeg ville bare skridte på ham det sidste stykke , men han vendte rundt på bagbenene og spænede afsted forbi campingpladsen med nogle måbende campister, standsede for enden stejlede op og spænede retur, jeg sad nydeligt på Bullers brede ryg med strittende ben og et fast tag i manken. Vi er venner på godt og ondt. En masse oplevelser, en masse år og en masse kærlighed gennem årene.
Buller 23 år. Buller hygger sig med 3 små hopper, kan gå frit ud og ind. En pensionist.
Ozzy, miniaturehingst.
Han blev min datters øjesten, en skøn lille ærlig hingst med hjertet på rette sted. Han følges med gamle Nuser, de har et solidt venskab trods størrelses forskellen. Spekulationer om fremtiden for Nuser er 27 år og holdbarheden er begrænset. Ozzy har en høj stjerne hos os begge, han er et livsstykke i dagligdagen, altid glad og mod på alt. Lille hingst på 87 cm. men fylder som en Shire:O)
Nuser har vi haft i 2 år, han kom mager og uden garanti for overlevelse, han sov de første 3 døgn, kun vågen for at gå en lille tur og spise sin mad. Jeg fatter ikke den ejer som harsendt den gamle hest ud i uvis skæbne, Nuser er god som dagen er lang, og han kan prale af sin snuhed og erfaring. Jeg har gået med en angst for ridning i 4 år efter en tosset hoppe (solgt som "alle kan ride") fòr rundt i cirkler i en ½ time med mig på ryggen, meget har jeg prøvet, redet store stærke hingste, tilredet adskillige ungheste og købt en hest der spredte skræk og rædsel, men dèn hoppe var min grænse, tårer og angst der bare voksede i årene efter til Nuser kom. Jeg ville bare skridte forsigtigt, men Nuser den snu rad udfordrede mig og inden første tur varslut havde vi redet i alle gangarter uden angst. Tak til kloge gamle Nuser, der vidste hvad der skulle til og som ignorede mine tårer og rystende fingre.
Nuser da han ankom. Smuk ældre herre.
Madører. Sådan så vi ud efter første ridetur.
Til sidst lidt om Abbot ( Botte) , 11 ejere på 8 år, født til avl hos Niels Hausgaard, men bestod ikke, solgt igen og igen med et ry for ondskab og lumsk adfærd, noget jeg aldrig mødte hos Botte i de næsten 5 år han var min. Aldrig har jeg haft det så dejligt med en hest som med ham,men han havde gigt i begge bagben og måtte aflives som 17 årig.
